Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

10:00-15:00 Workshop: Introduktion til dhrupad, klassisk indisk sang v/Ashish Sankrityayan

17. november -10:00 - 15:00

Pris: 500,- kr. Tilmelding ved betaling til MobilePay 20970701 (også info-telefon. Lasse Henning).
I workshoppen indgår elementer af nada-yoga (mudra, kropsresonans m.m.) kombineret med (mikrotonal) intonation, klangbevidsthed, skalaer og form.
Ashish er til daglig leder af delstaten Madhya Pradesh’ institut for uddannelse af dhrupad-sangere. Han har turneret i Vesten i 15 år og har stor erfaring med at gøre de indiske sangteknikker og tonale forståelse tilgængelige for nordboere.
Dhrupad-sang er verdens ældste sakrale sangform – og nok den mest raffinerede. Rødderne findes i vedisk tempeltraditions hymner og mantraer, men i mogul-tiden blev dhrupad hofmusik og udviklede sig til en klassisk kunstform. Sangen kommer til udtryk inden for rammerne af ragaer, som med hensyn til intonation, klangbevidsthed, form, rytmik og melodi danner en meget kompleks ramme. Passager kan være dybt meditative, men der indgår også mere dynamiske elementer.
Ashish Sankrityayan tilhører den blandt kendere nærmest legendariske Dagar-linje, og han bestrider posten som leder (director) af Dhrupad Kendra, delstaten Madhya Pradesh’ institut for uddannelse af dhrupad-sangere. Siden 2004 har han haft et intensivt virke med koncerter og undervisning i det meste af Europa samt i USA. Siden 2005 har vi nydt godt af Ashish’ kunst, undervisning og formidling i Danmark, hvor han har givet over 100 koncerter, workshops og præsentationer.

Detaljer

Dato:
17. november
Tidspunkt:
10:00 - 15:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”