Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

12:15-14:45 *Blid og intuitiv bevægelse v/Marianne K. Larsen

6. april -12:15 - 14:45

Blid og intuitiv bevægelse, ved holistisk og spirituel behandler Marianne Krogh Larsen, er for kvinder med gener og kroniske smerter.

Marianne har selv haft personlig erfaring med at være ramt af skader, der udviklede sig til ekstreme spændinger, kroniske smerter, modløshed, angst, depressioner og langvarige sygemeldinger, samt diagnose med bla. Fibromyalgi. Desuden oplevede hun, at fysioterapi, massager og andre behandlinger ikke gav hende lindring.

Visionen for dette hold er reduktion af smerter og gener ved hjælp af:
HJÆLP TIL SELVHJÆLP
Marianne guider dig gennem hele forløbet til at arbejde og kommunikere med engle og universets positive og healende kræfter og energier. Du vil således på sigt komme igennem de forskellige trin til helbredelse:
Finder fred i sindet og med det der er.
Føler håb om at alt nok skal gå godt.
Føle tro og tillid til livet.
Føle glæde og taknemmelighed ved at være den, man nu engang er.
Føle kærlighed til sig selv og andre.
Have vished om at helbredelse faktisk er muligt.

Det der også er specielt ved dette hold er, at Marianne guider hver enkelt deltager til at pendulere med sin egen krop for derigennem at få kontakt til sin underbevidsthed/det højere selv og kroppens egne healende kræfter. Kroppen ved præcist hvad den har behov for og viser det gerne, når du har lært, hvordan du kan kommunikere med den.

Det vil sige, at der ikke på forhånd er fastlagt et færdigt øvelses program, men at hver enkelt deltager gennem forløbet, sammen med Marianne, udarbejder sit helt unikke skema med øvelser

Evt. hjemmebesøg kan tilkøbes efter aftale. Under et hjemmebesøg anviser Marianne, hvordan man kan anvende hjemmets møbler til at udføre øvelser, der gavner og styrker kroppen.

Hver gang vi mødes, er det en rutine, at du trækker et englekort, for at få en kærlig hånd i ryggen til at fokusere på det, som du måske ikke vil være ved, men som ikke desto mindre ikke vil lade dig være og som også kan være årsag til spændinger og smerte.
Hvis der er behov for det, forklarer Marianne meningen eller formidler en eventuel besked fra englene angående englekortet.

En typisk mødegang vil se således ud:
1) Træk et englekort
2) Guidet meditation
3) Teori om f.eks. holistisk sygdoms forståelse, kroppens psykiske sider og meget andet som har indvirkning på vores helbred.
4) Krop og sind præsenteres for behandling af ar og for en blanding af forskellige blide øvelser og blid yoga, som styrker og afbalancerer kroppens meridianer, samt akutryk og bindevævsmassage.
5) Vi afslutter med nogle få minutter med Power Healing, hvor hver enkelte deltager overlades i englenes varetægt for at blive healet præcist og nøjagtigt der, hvor der er behov for det.

Løst eller elastisk beklædning anbefales, samt bare fødder eller skrid-sikre sokker.

Medbring blok eller hæfte i A4 størrelse til dine notater og øvelses skema, samt kuglepen.

Vi mødes om mandagen to gange om måneden kl. 12.15-14.45 i Center for Mindful Living, Slotsgade 32 (baghuset), 3400 Hillerød.

Der er 12 mødegange med start mandag d. 13. januar 2020 til afslutning 22. juni 2020.
Prisen er kr. 250,00 pr. gang eller du kan betale kr. 2100,00 for alle 12 mødegange og opnå en rabat på kr. 900,00

Detaljer

Dato:
6. april
Tidspunkt:
12:15 - 14:45
Begivenhed Kategori:

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”