Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

10.00-14.00 *Kursus i at turde være mere autentisk v/Hanne Parvine

24. november -10:00 - 14:00

Vi lever i en glansbilledetid, hvor vi på de sociale medier ofte ser et glorificerede billeder af, hvad et lykkeligt liv indeholder. Samtidigt oplever vi, at moder jord ikke har det godt, og at vi mennesker har mange udfordringer med at passe ind i samfundet, i familier og på arbejdspladser. Vi bokser med selvværdet, ensomhed, meningsfuldhed og andre eksistentielle spørgsmål. Med årene er vi blevet mere selvstændige, mere individualiserede og har nye behov og større ønske om ikke at leve så konformt et liv som tidligere generationer.
At turde stå ved sig selv i dag og sige det højt kan være udfordrende, meget udfordrende.
Dette er baggrunden for oprettelsen af dette kursus, hvor vi vil træne os i at være mere autentiske.

KURSUSINDHOLD
Vi vil i dette kursus arbejde med temaerne ærlighed, mod og livsværdier. Igennem oplæg og øvelser i mindre grupper vil vi i et trygt og kærligt miljø træne at blive mere og mere autentiske.

Kursusdag 1: Jeg ved, hvad jeg vil med mit liv.
Denne dag vil du finde dine kerneværdier og tage stilling til hvilke områder af dit liv, du ønsker at arbejde med. For at finde ud af, hvad du vil med dit liv, skal vi også tale om og lave øvelser omkring din passion, dine drømme og dit livsformål.
Formålet med denne dag er, at hver enkelt deltager bliver skarp på sine værdier, prioriteringer og retning i livet.

Kursusdag 2: Jeg er ærlig, sårbar og modig.
Denne dag skal vi undersøge hvordan, vi kan gøre vores sårbarhed til vores styrke. Gennem forskellige øvelser vil du blive klogere på dine følelser, dine overbevisninger og din selvfortælling. Der ud over vil vi træne evnen til at bede om hjælp.
Formålet med denne dag er, at hver enkelt deltager tør stå ved sin egen kraftfulde sårbarhed.

UNDERVISER
Hanne Parvine er underviseren på dette kursus.
Hanne er et meget ærligt menneske, som gennem autencitet og nærvær anstrenger sig for at være den perfekte rollemodel for det uperfekte i Center for Mindful Living, som hun er initiativtager til.
Efter at Hanne for alvor fandt sit livsformål, mærker hun tydeligt år for år en mere og mere hudærlig udgave af sig selv. Hanne en favnende, kærlig og har en humoristisk tilgang til sine medmennesker og på gode dage også til sig selv. Hanne er uddannet underviser, coach og psykoterapeut.

Kurset er kommet i stand efter opfordring på en Åben Fredagscafé, hvor Hanne delte sine erfaringer omkring samme tema.

TID OG STED
Kurset i autencitet kommer til at foregår over flg. 3 datoer:
1. kursusdag er søndag d. 24. nov. kl. 10.00 – 14.00.
2. kursusdag er lørdag d. 14. dec. kl. 10.00 – 14.00.

Location: Center for Mindful Living, Slotsgade 32, 3400 Hillerød.
http://www.centerformindfulliving.dk/

PRIS OG TILMELDING
Prisen for de 2 kurser er 500 kr i alt, som er en særlig intropris.

Beløbet bedes indbetalt via Mobilepay på 27605059 eller via bank reg. nr: 6300 konto nr. 1603142.

Hanne Parvine kan kontaktes på hanne@centerformindfulliving og via mobil 27605059.

Detaljer

Dato:
24. november
Tidspunkt:
10:00 - 14:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”