Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

16:00-18:00 Åben fredagscafé: Vil du tættere på dig? v/Athina Delskov

14. august -16:00 - 18:00

Kom til åben fredagscafé, hvor jeg, Athina Delskov, gerne vil vende betydningen af fordybelse og at samarbejde/dele med dig.

Kunne du tænke dig at have et sted (mere), hvor du er tryg nok til at dykke ned i dig og tale ud fra et inderligt og sårbart sted? Hvor du giver dig lov til at gå på opdagelse i dine dybe drømme og ønsker? Eller hvor du kan få hjælp til at dykke ned i problematikker og mønstre, der gør det mindre rart at være dig? Så noget forandrer sig.
Jeg tror, at mange har lyst til at blive mere autentiske, gladere, stærkere … Jeg tror, der er områder eller tidspunkter i alles liv, hvor vi sidder fast i et eller andet. I denne tid banker spiritualiteten også på hos mange, det indre lys vil ud og skinne.

Jeg tror også, at mange mennesker bevidst eller ej har lyst til at dele sig selv med andre på et lidt dybere plan, end det normalt sker i sociale sammenhænge. Og har lyst til at blive inviteret ind på andres inderside. Det kan være ret berørende.

Nu lyder det her måske meget alvorligt, og det er det selvfølgelig også 😊 men det er min erfaring, at der ofte kommer lettelse og mere liv, fordi der udløses noget energi, når vi tager et spadestik dybere.

Men hvad tænker du, om at komme tættere på dig selv? Hvad tror du, det vil betyde for dig? Ser der noget besværligt ved det? Ved du allerede noget om, hvor du har brug for at komme tættere på? Hvad du kan få ud af det? Også det at være sammen på den måde.
Tør du vise os lidt af, hvem du er? Kan vi allerede i denne kreds skabe lidt ekstra tryghed? Det er jeg åben for.

Jeg tilbyder forløb, hvor vi mødes 4 deltagere 4 x 2 timer, og der både er fokus på den enkelte og plads til at udveksle med hinanden. Det kan vi også tale om.

Jeg er sensitiv og spirituel psykolog med mange års erfaring i at samarbejde i øjenhøjde, interesseret, undersøgende og med åbenhed og nærvær. Se evt. her www.athinadelskov.dk.

Fredagscafeen er åben for ALLE, medlemmer og gæster. Den er gratis for medlemmer og koster 25 kr. for gæster. Betales ved fremmøde.

Tryk rigtig gerne “deltager” her i begivenheden, hvis du ved, at du kommer, så kan vi gøre rummet klar med stole ol.

Du er velkommen til at komme fra kl. 15.30 og få en kop kaffe/the, før vi går i gang ♥
Jeg glæder mig til at møde dig!

Kærlig hilsen
Athina

Detaljer

Dato:
14. august
Tidspunkt:
16:00 - 18:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”