Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

16:00-20:00 *Arketypisk Astrologi og Heltindens Rejse v/Eva Lykke

20. oktober -16:00 - 20:00

I serien arketypisk astrologi og helt/indens rejse handler det denne gang om planeten Neptun.

De indsigter eller bevidsthedsudvidelser, som helt/inden har erfaret ved at følge sit kald, kan føre til opløsning af krops-egoets grænser og til dybere sansning af samhørighed med omverdenen.

Der kan opstå forvirring, måske smerter og illusoriske tilstande, mens den gamle oplevelse af verden toner bort. Disse afløses af lyksalige perioder med dybere og dybere livsglæde.

Hengivelse er et centralt nøgleord for Neptun. Krop-sindet åbner sig lige så stille indefra – måske til oversanselige egenskaber som klarsyn, klarhørelse, klarfølelse o.l.

Neptun forbindes også med musik, fantasi, drømme, billedkunst mm. Planeten hører til vandelementet, og vi kalder dens spirituelle energi for healende vande, som vi kender fra bl.a. dåbsritualer. Vand er påvirkeligt for tanker og følelser, som videnskaben nu også har påvist. Vi ved desuden, at lyd kan heale.

Kom og vær med til fælles gruppemeditation, hvor vi åbner os for den universelle, transpersonlige kærlighedsenergi. Denne vil sammen med gruppeprocessen katalysere din personlige helt/inderejse.

Elizabeth Mroz vil – som de andre gange – performe en intuitiv dans, hvor hun tuner ind på Neptuns energi for gruppen.

Du vil desuden lære en virkelig enkel og effektiv øvelse til selvhealing med lyd, og vi vil se inspirerende filmklip, horoskopeksempler, høre musik og arbejde kreativt med samhørighedsfølelse eller enhedsoplevelse.

Deltagernes horoskoper indgår som en del af kursusindholdet. Alle er velkomne. Forhåndskendskab til astrologi er ikke nødvendigt.

Der vil være kaffe, te, vand og snacks.

Tilmelding og betaling
Tilmeld dig gerne så snart du ved, at du vil med. Send e-mail (og fødselsdata, hvis du ikke har deltaget tidligere) til: evalykkes@outlook.com. Du er også velkommen til at ringe til Eva på tlf. 24 25 34 28, hvis du har spørgsmål til kurset.

Pris: medlemmer 400 kr. Ikke-medlemmer 599 kr. Hvis I melder jer som par (venner, kærester, kolleger, (sjæle)søstre, ægtefæller eller lignende), får I hver især kurset til medlemspris.

Early Bird rabat for ikke-medlemmer: Hvis du tilmelder dig og betaler inden 1. oktober, får du kurset til medlemspris.

Kursusafgift betales til Center for Mindful Living – MobilePay 87424 eller bankkonto: Reg. nr. 6483, konto nr. 2027078. Skriv venligst navn og ’arketypisk astrologi’ på din indbetaling.

Betalingsfrist: fredag den 18. oktober.

Jeg glæder mig til at se jer!

Kærlig hilsen
Eva Lykke

Detaljer

Dato:
20. oktober
Tidspunkt:
16:00 - 20:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”