Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

16:30-20:00 *Kursus i Arketypisk Astrologi v/Eva Lykke

5. maj -16:30 - 20:00

Få inspiration til dit sjælsformål i horoskopet

6 søndage fra 5. maj til 30. juni 2019 – kl. 16-20

5. maj – NB! 1. gang er tidspunktet 16.30-20.30
Introduktion til Arketypisk Astrologi
Åbningsrunde. Urhoroskopet · guidet meditativ rejse gennem solsystemet · heltindens/heltens rejse. Præsentation af alle deltagere.

19. maj
De arketypiske grundenergier
Sol og Måne: livets undfangelse – vækst – blomstring – modning – essens – evolution. Introduktion til procesorienteret forståelse af aspekter.

26. maj
Merkur, Venus og Mars – gudernes sendebud, alkymisten og den indre atlet.
Tænkning, bevægelse, kommunikation · skønhed som arketype · kunst der helbreder · projektion · kærlighedskraften, handlekraft og initiativ. En del af denne dag vil være kreativ bevægelse med gæstelærer Elizabeth Mroz.

2. juni
Jupiter og Saturn – Ekspansion og kontraktion
Ekspansion og løft af bevidstheden · overdrivelse · overflod · indre/ydre læremestre · fysisk manifestation · slutresultater · højere uddannelse · samfundet · forsvarsmekanismer og modstande.

16. juni
Introduktion til de transpersonlige planeter Uranus, Neptun og Pluto
Eksempler på nøgleord for de transpersonlige planeter: befrielse, pludselig indsigt, bevidsthedsspring, enheds-oplevelse, sammensmeltning, transformation, omfattende medfølelse, at lade det tilpassede jeg afdækkes og integreres i den større sammenhæng eller kvantefeltet.

Vi kommer dybere ind i de enkelte transpersonlige planeters symbolik på kursets 2. del, som starter i august.

30. juni
Chiron – regnbuebroen mellem 3. og 5. dimension
Den sårede healer, bevidsthedsovergang fra Saturn til Uranus eller fra den ydre verden til det indre univers.

Kurset fortsætter i august måned.

Deltagernes horoskoper bliver en vigtig del af kurset. Send mig gerne dine fødselsdata (dato, tid og sted) ved tilmeldingen, hvis jeg ikke allerede har dem, så vi får alle horoskoper tegnet op elektronisk før start.

Det er mit håb og min intention med dette kursus, at vi i fællesskab bygger en tryg container for deltagernes indre processer med horoskoperne. Deltager du i hele forløbet, får du særlig gavn af denne container, som du er medskaber af. De tætte relationer, der udvikles i gruppen, forstærker feltet, så det bliver lettere for alle at gå dybt i det indre.

Inviter en partner med
Det kan være yderst givende at udvikle sit sjælsformål sammen med en, vi er tæt på. Hvis I melder jer som ‘par’ (venner/veninder, kærester, kolleger, ægtefæller eller lignende), får I hver især kurset til medlemspris.

Min. 8 og max. 12 gennemgående deltagere. Du kan også deltage i enkelte moduler, hvis du bare ønsker at snuse til Arketypisk Astrologi.

Forplejning
Der vil være kaffe, te, vand og snacks.

Tilmelding og betaling
Send e-mail og fødselsdata til: evalykkes@outlook.com senest 30. april.
Du er også velkommen til at ringe til Eva på tlf. 24 25 34 28, hvis du har spørgsmål til kurset.

Priser
For alle 6 gange:
Medlem 1650/ikke-medlem 1999 kr.
Pris for enkelt modul: Medlem 400/ikke-medlem 599 kr.
Kursusafgift betales til Center for Mindful Living – MobilePay 87424 eller bankkonto: Reg. nr. 6483, konto nr. 2027078. Skriv venligst navn og ’arketypisk astrologi’ på din indbetaling.

Betalingsfrist
30. april.

Særlig bonus til kranio-sakral terapeuter
Er du kranio-sakral terapeut, vil du få særligt udbytte af dette kursus. Du lærer at løfte dine klienter til et nyt bevidsthedsniveau ved at inddrage deres horoskop – især planeterne Saturn, Uranus og planetoiden Chiron, som også kaldes Regnbuebroen mellem den fysiske (3D) verden og den indre (5D) verden. Du kan lette dine klienters passage af denne bro, netop fordi din blide støtte til kraniet, skeletstrukturen og centralnervesystemet faciliterer åbningen af dørene til det indre univers.

Hvis der bliver flere end 8 deltagere, udbydes en friplads til en kranio-sakral terapeut på modulet om Chiron den 30. juni. Fripladsen gives efter først-til-mølle princippet. Melder du dig til hele kurset og vinder fripladsen, får du refunderet prisen for dette modul.

Ekstra bonus til alle
Hvis du tilmelder dig og betaler senest den 17. april får du, inkluderet i kursusprisen, en kranio-sakral terapi (værdi: 450 kr.) af Eva Lykke.

Anbefalet læsning
Arketyper, af Caroline Myss
De indre gudinder, af Jean Shinoda Bolen
De indre guder, af Jean Shinoda Bolen
Cosmos and Psyche, af Richard Tarnas
The Rebirth of the Hero, Mythology as a Guide to Spiritual Transformation, af Keiron Le Grice
The Hero with a Thousand Faces, af Joseph Campbell
The Archetypal Cosmos, af Keiron Le Grice
Chiron, The Wisdom of a Deeply Open Heart, af Adam Gainsburg

Archai, The Journal of Archetypal Cosmology
Her kan du finde beskrivelser og stikord til alle planeterne, aspekter, Saturnrunde, spændende artikler og meget mere. http://www.archai.org/fundamentals/

Om underviser
Eva Lykke har arbejdet med astrologi siden 1980erne. Hun fik diplom fra Unicorn School of Astro-Psychology i 1992 og var fra 1992-1996 ansvarshavende redaktør for Astrologimagasinet Galaxen, som hun var med til at grundlægge. Hun er siden gået i dybden med Arketypisk Astrologi, særligt inspireret af Richard Tarnas og hans kolleger fra California Institute of Integral Studies i San Francisco, samt af Human Potential Bevægelsen, der opstod i 1960erne.
Eva er inspireret af myterne om heltindens/heltens rejse, Gudindernes tilbagevenden til vores kollektive bevidsthed, og hun bliver til stadighed bevæget af den transformative opvågnen og de store forandringer, der sker i vores tid. Hun er tidligere socialrådgiver, har gennem voksenlivet oplevet terapeutiske og spirituelle processer som en del af sit sjælsformål og er efteruddannet i kranio-sakral terapi, hjertehealing, voksenundervisning, grafisk design mm.

Detaljer

Dato:
5. maj
Tidspunkt:
16:30 - 20:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Map
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”