Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

19:00-21:30 Koncert med dhrupad v/Ashish Sankrityayan

15. november -19:00 - 21:30

Dhrupad: Klassisk indisk sang – Meditativt, dybt, raffineret.
Pris: 100,- kr. ved indgang. Kontant eller MobilePay
Dhrupad er klodens ældste og mest raffinerede sakrale sangtradition, og dhrupad-sangeren Ashish Sankrityayan er en mester af de sjældne med en enestående dybde, præcision og klangbeherskelse. Sangen er både kraftfuld og subtilt nuanceret, indeholder både dybt meditative og dynamiske passager, mikrotonal intonation og det righoldige indiske tonesprog. Klangen farves af kroppens dybeste resonanser ved hjælp af nada-yoga (lydyoga).
Dhrupad-sang har rødder tilbage til de vediske hymner og mantraer og fungerede oprindelig som tempelsang. I mogul-tiden blev dhrupad hofmusik og udviklede sig til en klassisk kunstart med raga-formens komplekse sprog.
Ashish viderefører i lige linje den blandt kendere nærmest legendariske Dagar-tradition: Han har gennem mere end tyve år modtaget undervisning af de ældre Dagar-brødre, inden karrieren tog fart med flere hundrede koncerter i Europa. Herhjemme har han bl.a. optrådt på Kronborg, Frederiksborg Slot, Roskilde Domkirke og Rundetaarn. Til daglig bestrider han posten som leder (director) af Dhrupad Kendra, delstaten Madhya Pradesh’ institut for uddannelse af dhrupad-sangere.
Mere om dhrupad: www.dhrupad.dk

Detaljer

Dato:
15. november
Tidspunkt:
19:00 - 21:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”