Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

10:00-15:00 Fundet igen og hva´så? v/Henriette Panteli

29. november -10:00 - 15:00

På kurset har du mulighed for at:

Få kontakt med din sjæl, din sande essens.

Opdage dit autentiske selv og de gaver du kom til verden med.

Finde dine sande værdier og prioriteter

Leve et autentisk og inspireret liv

Udfolde dit sande potentiale

Finde din mission i livet og sætte realistiske handlinger på det der giver dybest mening for dig

Lære selvhealing og få gode vaner, som er livsforvandlende

Du vil få viden om mekanismerne bag at leve et inspireret liv,- baseret på en af verdens førende autoriteter indenfor : “human behavior and personal development”

Vi skal arbejde med balancen mellem det indre guddommelige feminine og maskuline og lysets lov 

Måske er du i en overgang hvor du kan mærke at du er ved at skifte identitet/bevidsthed og dermed også kan mærke, at det der for år tilbage gav mening i dit liv, nu har ændret sig

Der er en indre længsel efter et dybere og mere meningsfuldt liv, som ofte vil være mere indefra styret end omverden styret

Det er måske tid til at tage nogle valg…

Vi laver øvelser som når sjælens plan og vores højeste bevidsthed, og som giver klarhed og retning 

Vi laver meditationer med dyb healing og vi vil dele med hinanden

Praktisk


Medbring frokost og en notesbog.


Det er vigtigt at komme i god tid,
så vi kan begynde dagen sammen.

Er du psykisk sårbar, så tag kontakt til mig. Du skal være forberedt på, at der kan gå psykiske processer i gang, for når vi arbejder med lyset, vil vi også møde det i os, som skygger for lyset. Sammen afklarer vi om du er klar til kurset.


Kurset er ikke et terapeutisk forløb.

Jeg har oprettet en lukket facebookgruppe for alle deltagere, hvor I kan dele erfaringer og stille spørgsmål.

https://www.facebook.com/groups/2626840227570030/?ref=share


Ved tilmelding kan du søge gruppen eller sende mig en besked og jeg lukker dig ind 

Deltagelse kræver ingen bestemt tro eller spirituelle forudsætninger.

Udtalelser fra tidligere kursister :

“Henriette forstår at formidle hendes viden og overbevisninger om sjælskontakt og det spirituelle på så jordnær en måde, at det at have daglig kontakt med ærkeenglene bliver til det mest naturlige. Hun drager altid paralleller til hendes eget liv og fremstår derfor helt igennem autentisk og troværdig. Hun er inspirerende og formår at tage udgangspunkt i den enkelte, sætte det i forbindelse med livet på jorden og dets spirituelle univers, så du kommer i kontakt med sjælen og bliver dine værdier bevidst. Hun er et varmt og omfavnende menneske, der har så meget livserfaring vi kan drage paralleller til”

Marie

“Hermed mine VARMESTE og bedste anbefalinger til Henriette Panteli’s kurser samt meditation/healinger.


Jeg holder rigtig meget, af Henriettes rmåde at undervise på.
Hun fortæller, så alle forstår det hun siger.


Henriette er helt nede på jorden. Hun er god til at komme med eksempler, så man har nemmere, ved at se det for sig.
Jeg har kendt Henriette i over 20 år, via kurser og behandlinger.
Hun er altid rolig, kærlig og meget empatisk.
Altid god til at sørge for, at man bevarer en god jordforbindelse, så man er HEL, inden man går derfra.


Det bliver alligevel aldrig kedeligt, for Henriette har også en sund humor.
Når Henriette laver meditation/healing, er det virkelig dejligt, roligt og meget afslappende.
Jeg har personligt, udviklet mig utroligt meget, via Henriette’s kurser og behandlinger. Specielt de sidste år.”

Kirsten Møller f.1948.

Jeg kender Henriette fra forskellige foredrag, oplæg og healinger. Henriette har enorm viden og en styrke igennem hendes brede favn af intense kurser, selvhealing og dybe erkendelser. Hun arbejder med hendes autentiske væsen, budskaber fra guider der arbejder igennem hende til det højeste bedste for klienten. Hun er et varmt menneske, ærlig, groundet og dermed giver hun den dybeste healing til mennesket der opsøger hende.”

Cornelia

Henriette formår på en meget naturlig og autentisk måde, at formidle nogle dybe og vise livsindsigter, der skaber klarhed, håb og indsigter for andre. Tak for en dyb og inspirerende aften. Jeg kan på det varmeste anbefale dig et møde med Henriette og hendes smukke sjæl og visdom.”

Liselotte List Jakobsen

Kærligt, livsbekræftende, humor, jordforbindelse, glæde, lys, hjertevarme, mod”

Anette

Jeg deltog fra januar til april 2020 i kurset Fortabt og fundet igen ved Henriette Panteli.
Jeg meldte mig for at stifte nærmere bekendtskab med ærkeenglene Mikael, Gabriel, Uriel og Rafael, som jeg har læst om før. Sidste kursusdag skulle bringe os i forbindelse med Moder Maria og Kristusvæsenet.
Vi blev ledt igennem alle stadier fra at føle sig totalt ensom og fortabt, afskeden med usunde bindinger over gensynet med vort indre, lysende barn til en nyfunden kreativitet.
Henriette arbejder med viden på mange felter: psykologisk, spirituelt, konfliktteorier m.m., som hun gavmildt deler ud af. Hendes meditationer forener os med de højeste kræfter i universet og den bedste udgave af os selv. Henriette færdes hjemmevant blandt engle, hos Maria og Kristus og leder os altid ind i det fysisk-praktiske liv med nænsomhed og varme. Men tag ikke fejl: hun kan også være meget skarp og klar, når hun beskriver de vanskelige sider ved livet.
Sidst, men ikke mindst, formidler hun gang på gang, at det er OK at fejle.
Vi begyndte kurset ved at mødes 2 gange i Rødovre, i dejlige lokaler med en fin atmosfære. Så kom corona-nedlukningen, og vi kunne ikke længere mødes fysisk. Henriette tog resolut hånd om denne situation ved at tilbyde Zoom-møder på udvalgte lørdage, nu kun 2 timer i stedet for 5. For hver gang jeg har deltaget i disse virtuelle møder, har jeg oplevet Henriettes og de andre deltageres nærvær mere intenst.
Foruden disse møder for kursusdeltagere tilbød Henriette næsten daglige morgenmeditationer, som blev tilbudt en større kreds af mennesker, og som til stadighed ligger tilgængelige på en særlig Facebook-side. Disse har jeg ikke fulgt så grundigt, da jeg har en anden morgenpraksis; men kommentarerne dertil vidner om mulighed for en dyb kontakt med de højere magter og dermed sjælens dybeste behov.
Mit udbytte af kurset er gennem kontakt med et (måske) tidligere liv og ved at indarbejde en aftenpraksis med at slippe alt ’uvedkommende’ stof, jeg måtte have taget på mig i dagens løb, at være blevet frigivet fra de spændinger, som altid mere eller mindre har hæmmet min sjæls udfoldelse. Jeg begyndte at se min barndom og mine mange oplevelser i et større perspektiv, så jeg ved kontakten med de fine oplevelser også er blevet i stand til at huske og skrive om de svære … Kreativiteten har fundet tilfredsstillelse ved, at jeg har købt mig en lyre, som jeg nu har sat tid af til hver eftermiddag, hvor jeg stemmer, leger og øver med instrumentet.”

Karen Margrete

Henriette Panteli Carstens er uddannet Cand.scient.soc, psykoterapeut og healer/livsvejleder. Har undervist i 25 år, holdt foredrag og kurser, har klienter i længere forløb og til individuelle sessioner.


Hjemmeside: Henriettepanteli.dk

Jeg har været på kursus i “The break through experience” og er blevet endnu mere inspireret til, hvordan vi som mennesker kan leve et autentisk og inspireret liv.

Kontakt: 2721 3052/ post@henriettepanteli.dk

I kan glæde jer 
jeg gør !


De kærligste hilsner
Henriette 

Detaljer

Dato:
29. november
Tidspunkt:
10:00 - 15:00
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Center for Mindful Living
Slotsgade 32
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
27605059
Hjemmeside:
www.centerformindfulliving.dk

Arrangementer markeret med en * er ikke inkluderet i “gratis for medlemmer”